Torino

1.975 DKK

Italiensk luksus trøje udført i 100% cashmere af garn fra Italiens førende brand indenfor strikvarer, LORO PIANA.

Glatstrikket med rund hals. Ribkant i hals, ærmer og nederst.

Denne trøje egner sig godt til at bære under dit overtøj i den kolde tid.

Strikket i garntykkelse 7 gauge. (Jo højere "gauge-værdi", jo tyndere garn). 

Made in Italy

Størrelse:
Farve: Navy
Antal:

Cashmere-garnet stammer fra geder der lever i naturen og trives i det ufremkommelige bjerglandskab i området omkring Mongoliet og Tibet.

Cashmere GederHer lever gederne under nogle helt ekstreme vejrforhold, hvor temperaturen kan variere 40 grader indenfor samme døgn, fra frost om natten til bagende varme om dagen.

Som en konsekvens udvikler gederne en helt speciel pels, som selv regulerer varmen, alt efter hvad geden har behov for.

Det ydre pelslag af grove hår beskytter dem imod blæst, regn og støv og en underpels af fine hår fungerer som et isolerende lag. I foråret når vejret bliver varmere, håndkæmmes gederne nænsomt og underulden, som har beskyttet gederne vinteren igennem fremkommer. Gederne danner senere ny underuld. 

Det er ikke muligt at opdrætte gederne i et varmere klima, hvilket gør at man ikke bare kan udvide produktionen. Den store og stadig stigende efterspørgsel på cashmereuld gør at prisen er forholdsvis høj i forhold til fx almindelig fåreuld.

Ud over blødheden, er det netop egenskab overfor temperaturudsving som har gjort cashmere til den mest eksklusive og eftertragtede uld i verden.

Cashmere er til dels ”selvrensende”, hvilket betyder, at man ikke behøver vaske den så ofte. Du kan hænge din trøje ud i den friske luft i stedet.

OM KVALITET

Cashmere er ikke bare cashmere. Der er kæmpe forskel på kvalitet af ulden og dermed tilsvarende forskel i priserne. Cashmere har altid været en dyr og eksklusiv uld, som er steget meget i pris de seneste år, i takt med højere levestandard og efterspørgsel. Priser på trøjer varierer kraftigt, fra 700 kroner for den billigste til 4.000-6.000 kroner for den dyreste. Det er lidt som med biler - og kvalitet….

Det er en myte, at cashmere kun kan renses. Hvis tøjet ikke er meget snavset, kan du ofte nøjes med at lufte det udenfor i den friske luft natten over.

Du kan dog sagtens vaske din cashmere på uldprogram i vaskemaskinen. Vigtigt er det, at du anvender de korrekte vaskemidler, udviklet til cashmere.

Cashmere er lavet af hår fra cashmere-geden og skal plejes på samme måde, som dit eget hår. For at bevare blødheden og for at opnå længere holdbarhed af dine cashmereprodukter er det vigtigt, at bruge produkter, der ikke affedter fibrene (hårene). Ved at bevare fugtbalancen i fibrene opnår de større elasticitet og knækker derfor ikke så nemt, og du vil opleve, at cashmeren ikke bliver så hurtigt slidt på udsatte steder.

30 grader vask af Cashmere Uld

Før vask skal du vende vrangen ud på tøjet. Vælg uldprogram med kort vask i max. 30 grader. 

Tag det vaskede cashmere ud af maskinen og tryk forsigtigt resten af vandet ud af tøjet uden at vride det og læg det herefter fladt på et tørt håndklæde eller lignende. Rul håndklædet sammen og pres forsigtigt vandet ud af tøjet.

Rul håndklædet ud igen og læg tøjet fladt på et nyt tørt håndklæde, så det ligger i sin rette form.

Lad tøjet tørre.

Vi anbefaler også